Kanonerne fra Stigsnæs Kystbatteri bliver renset for jord, sten, dåser og små plastflasker. Det er Jesper Greisdal, der sammen med Gorm Rasmussen står for arbejdet på Slagelse Pavacenter, hvor ejer Anne-Grethe Kornmåler Eriksen ser til. Foto: Henrik Falch

31. januar 2018 - Se video i bunden af siden.

Slagelse Pavacenter, Elmedalsvej

 Gorm Rasmussen fået flyttet Stigsnæskanonerne fra Maskinfabrikken Odin lige overfor pavacentret.

 Kanonerne skal vaskes for jord og løbet skal tømmes

 - Det har jeg aldrig prøvet før, siger pavaspecialist Jesper Greisdal, mens han starter højtryksrenseren, der renser med 105 grader varmt vand.

De varme vand vasker både biler og kanoner bedre rene end koldt vand.

Men det er svært at se op i kanonrøret, når det varme vand får dampen til at sløre synet.

Vand fra den kolde hane hjælper.

- Det er kalkfrit vand, så når vi vasker biler, er der ikke en kalkplet på den, så nu er der ingen grund til at tørre efter med et vaskeskind længere. Det er der heller ikke her nu, forklarer Jesper Greisdal.

Til gengæld er der nu frit syn op i kanonrøret, så man kan se, hvor meget skade det har taget af det barske klima ude på batteriet i Ørnehoved Skov.

 Imens arbejdet med at vaske kanoner står på, kigger indehaver af Pavacentret, Anne-Grethe Kornmåler Eriksen af og til ud i vaskehallen, mens hun passer kontoret inde ved siden af.

 Hun giver gerne en gratis vask for at hjælpe Stigsnæs Kystbatteri. Annet-Grethe Kornmåler Eriksen har selv boet i Skælskør, og kender batteriet, fra da hun var barn.

 Hvordan får man lige årtiers jord og sten og andet møg ud af sådan et kanonrør. Det har kilet sig godt fast, men Gorm Rasmussen er ikke kanonekspert for ingenting, så på værkstedet på Maskinfabrikken Odin henter han en lang metalstang med en krog for enden.

Det virker, så sten, jord, øldåser og små Jägermeisterflasker kommer langsomt ud af løbet med vandet.

 Men stille og roligt får Jesper Greisdal bugt med urenhederne og lokket dem ud af røret.

Indtil han råber - Nu kan jeg se bunden!

Dagens specielle arbejde er slut.

Nu skal de sandslibes og males op, så de igen fremstår som dengang, de i 1780 kom ud af kanonstøberiet.

Højreklip på billederne og vælg vis billede, for at se dem i stor størrelse. Brug tilbageknappen på din browser for at vende tilbage til siden.