I flere uger har Anni Nielsen og Anne Holm klippet og svedt
for at sy tre uniformer til kystartilleristerne inden åbningen den 5. juni

Der er god grund til at være stolte af resultatet for Anne Mortensen og Anni Kragh Nielsen. De mange timer med sytøjet er blevet til tre flotte uniformer anno 1807 med sabel og fjer i hatten og det hele.

Der skal mange stykker stof til at danne en komplet uniform anno 1807, fortæller Anni Nielsen og Anne Mortensen. Læs også artiklen under video herunder.

Hatte og uniformer bliver syet i hånden

Syning: Der er mange timers arbejde bag flotte 1807-uniformer til kystbatteriet.
Skælskør: I øjeblikket sidder to erfarne syerske med synåle, vadmel og fjer for at genskabe tre uniformer til kystartillerister anno 1807.
- Der er rigtig mange stykker stof, der skal til bare en uniform. Der er mindst 19 stykker, der skal syes sammen, siger Anni Nielsen fra Skælskør, der sammen med sin sy-veninde Anne Mortensen fra Korsør er i fuld gang med tre komplette uniformer.
Uniformen består af bukser med tilhørende galosher, en jakke med guldbånd og ikke mindst en høj hat med roset og fjer.
- Jeg sidder derhjemme og syer skindkanten på og former rosetterne, forklarer Anne Mortensen og tilføjer.
- Det er hårdt for fingrene, når nålen skal igennem hattepullen og tre lag skind.
Rosetterne er lavet af et bånd, der bliver foldet og presset hårdt sammen, så det bliver en flot cirkel, hvor guldbånd og fjer kan sættes på.
Alt stoffet er lavet af vadmel, der er uld, som er vævet meget tæt sammen og banket, så det er meget tæt og fast i stoffet.
- Det et dejligt stof at arbejde med. Det flosser ikke, når man klipper i det. Den røde stof på jakkerne er tykkere end det sorte, som vi bruger på reversen og til opslagene på ærmerne. Bukserne er tykke i stoffet og sikkert godt varme, forklarer Anni Nielsen.
Hun kom med i projektet på en måde, der er så typisk for Skælskør, nemlig ved at nogen kender nogen, der kender nogen.
- Jeg har syet for Tjærebyrevyen i mange år, og vi har også været med på Borreby Teater fra før, det blev et rigtigt teater med salen og i andre ting, forklarer hun.
Blandt andet er Marinegardens uniformer syet i den lille systue på Holmevej i Skælskør.