Billedet er lånt fra bogen Skælskør-egnen under Englandskrigen 1801-1814.
Stigsnæs Kystbatteri er ikke en skanse, men et batteri - se her hvorfor:

Batteri: En artillerienhed, der svarer til et kompagni, med fire til otte styk skyts eller raketkastere. Tre til fem batterier udgør en afdeling under kommando af en oberstløjtnant. Ordet batteri kommer af fransk batterie "slagsmål" dvs. "det at slå", heraf "slagkraft i hær", heraf "skyts stillet i grupper", heraf "elektrisk batteri af energigivende enheder", af battre "slå". (Kilde: denstoredanske.dk)

 Skanse er et til forsvar til alle sider indrettet lukket jordværk. Jorden til brystværnet tages fra en indre, ved de stærkere former tillige fra en ydre grav. Skanse anvendtes tidligere i stor udstrækning i befæstede stillinger, men er nu på grund af deres sårbarhed over for artilleriild helt gået af brug.  Skansens grundrids har i tidens løb været meget forskellige, men det dannede som regel en lukket polygon (mangekantet); de fremadvendende linjer kaldtes facer, siderne flanker og den bagudvendende linje struben. Skanse var som regel udstyret med traverser og med overdækkede rum til beskyttelse mod artilleriilden samt omgivet af et hindringsbælte. (Kilde: denstoredanske.dk)

 Lynette/Lunette, ("lynæt"), fransk, der egentlig betyder lille måne, her på batteriet en halvrund åbning, åbent værk med to facer og to korte flanker. (kilde: Meyers fremmedordbog)

 Redoute (fr.) er betegnelsen på et i feltbefæstningen anvendt lukket forsvarsværk, der kan afgive ild til alle sider. En redoute var typisk omgivet af et stærkt brystværn. Se feltskanse. (Kilde: da.wikipedia.org)

 Réduit (fr. réduire, reducere, bringe tilbage) er inden for fæstningskunsten en betegnelse for en tilflugtsskanse, dvs. den del af en befæstet stilling, som skal holdes længst muligt, også efter at stillingen er gennembrudt på andre steder.
En réduit vil derfor i reglen ligge noget tilbagetrukket og må have forsvar til alle sider samt være omgivet af hindringer. Også ved forsvar af landsbyer, skove eller andre naturlige terræn-genstande, der egner sig til forsvar, tilvejebringes i almindelighed en réduit i den permanente befæstning tilvejebragtes i ældre tid en réduit inden for de ydre befæstningsanlæg, fx i form af et citadel, eller man indrettede réduiter i de enkelte forter. (Kilde: da.wikipedia.org)

Rapert, en. [rɐˈpɐ̤r̥d ell. ˈrɐbərd] (ogs. skrevet Rappert). flt. -er. (ty. rapert; fra holl. † rappaert (nu: rampaard og rolpard, roopard); 1. led maaske til holl. rol, rulle, 2. led er holl. paard, hest (se I-II. Pert))
⚔ underlag til en kanon (den paa slæden hvilende del af en slædeaffutage), bestaaende bl. a. af et bundstykke med to (trekantede) sidevægge (vanger) (med taplejer for kanonen). Moth.R31. Funch.MarO.I. 48. Drachm.DG.56. Bardenfl.Søm.II.157.   hertil ssgr. som Rapert-aksel, -blok (til at kile raperten fast med. vAph.(1764). VSO.), -bolt, -hjul, -slæde (MilTeknO.), -talje (vAph. (1759). VSO.), -vange (JJPaludan.Er.160. Scheller.MarO.), -væg (MilTeknO.225. Vort Forsvar.14/121884.2.sp.1.) ofl.
Kilde: Ordbog over det danske sprog

 Kyst-batteri, et. ⚔ batteri, der (som del af kystbefæstning) tjener til forsvar af en kyststrækning. MR.1814.361. MilTeknO. Scheller.MarO.
Kilde: Ordbog over det danske sprog

Rigs-daler, en. [ri(ɋ)s-, rigsˈda·lər] (ænyd. d. s.) Om forsk. større sølvmønter; i Danmark til 1873 sølvmønt af skiftende værdi, ved afløsningen 1873 sat = to kroner, fra 1813-54 som uofficiel betegnelse for rigsbankdaler. (forkortet Rd(l)., Rd(l)r.). jeg vilde give 100 Rixdaler til, at I og vor Datter Frøichen Engelche forstod (l'hombre). Holb. Kandst.III.4. sa.DNB.609. *For disse (æg) faaer jeg en heel Rigsdaler. | For den vil jeg kjøbe to Høns. HCAnd.SS.XII.212. Hylling.HJ.142. rigsdaler (i) kroner, se I. Krone 5.2. en rigsdalers penge, se Penge 2.2. endnu undertiden (men sjældnere end I. Daler 1) som betegnelse i handel for to kroner: Levin. AarbHolbæk.1934.53. jf. Feilb.
Kilde: Ordbog over det danske sprog